5.8. eftermiddag 5.8. aften 7.8. 9.8. 12.8. 15.8. 19.8. 21.8. 23.8. 25.8.
Den russiske inspiration
Tirsdag d. 21. august kl. 19.30, Søllerød Sognegård
Christine Pryn, violin – Kristoffer Hyldig, klaver
Andia Cheneymann, klaver
Earl Wild (1915-2010) Fra Seven Virtuoso Etudes on Gershwin Songs: Liza
Frédéric Chopin (1810-1849 Scherzo i b-mol op. 31 nr. 2
Gunnar Berg (1909-1989) Variations sur une daina lithuaienne
Andrew Waggoner (f. 1960) Langue et parole
Sergei Prokofiev (1891-1953) Sonate nr. 1 i f-mol op. 80
Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1932) Double
Igor Stravinskij (1882-1971) Suite Italienne
Koncerten indledes af den 14-årige Andia Cheneymann, der er prisvinder i Spil for livet, Steinway Piano Festival mv. Hun lægger ud et værk komponeret i Vedbæk, hvor hun selv bor. Det er Bergs variationer fra 1946 over en litauisk bryllupsdans, som han fik af en flygtning efter en koncert på godset Henriksholm, der var flygtningelejr efter besættelsen. Dernæst følger Chopins populære Scherzo, som Schumann sammenlignede med et digt af Byron: “så fuld af ømhed, mod, kærlighed og foragt”. Andia afslutter med Liza – en etude, som den amerikanske klavervirtuos og pianist Earl Wild skrev over en sang af 
Gershwin.
Resten af koncerten spilles af Christine Pryn og Kristoffer Hyldig, der er modtagere af Musikanmelderringens Kunstnerpris i henholdsvis 2001 og i år. Christine debuterede i 2001 og har optrådt som solist i ind- og udland bl.a. i Irland, Sverige og Polen. Kristoffer havde debut i 2010, og i 2009 modtog han juryens specialpris i EU Piano Competition.
De to festivalkomponister har begge valgt et russisk værk til at stå ved siden af deres eget. Langue et parole har sin titel fra lingvistikken og beskriver forskellen mellem det fælles sprog (langue) og den individuelle formulering (parole). Mens Waggoner skrev på værket, havde han Prokofjevs sans for violinen og dens resonans med klaveret i tankerne, og sonaten i f-mol var det første musikstykke fra det 20. århundrede, som han lærte at kende. Prokofjev påbegyndte sonaten i 1938, men blev afbrudt af den tyske invasion. Efter mødet med violinvirtuosen David Oistrakh genoptog han arbejdet, og den blev færdig i 1946.
”Double er ganske rigtigt i to satser og for to musikere”, siger Gudmundsen-Holmgreen. ”1. sats er en slags tilstand, og man venter sig noget action af 2. sats, men ligesom man tror, man er kommet godt i gang med den, ryger man tilbage i den første, stof herfra gentages og udvikles. 2. sats vil dog selv, tager over med sit præg af breakdance og ender i støjens verden. Stravinskijs musik er inde på den klassiske bane og har en dejlig rytmik i modsætning til min egen, der er mere tyst og hullet.” Suite Italienne er Stravinskijs eget arrangement af satser fra balletten Pulcinella, som han skrev over musik af Pergolesi (1710-1736).
