Festivalkomponister

Rudersdal Sommerkoncerter udpeger hvert år en dansk og en international festivalkomponist.
Deres musik er gennemgående i programmet og kan høres side om side med klassikerne.

Katia Tchemberdji

Katia Tchemberdji er født i Moskva i 1960 som barnebarn af den ukrainsk-jødiske komponist, Zara Levina. 

Allerede som 7-årig blev hun optaget på musikskolen under  Tchakovsky Konservatoriet i Moskva, hvor hun fra 1978 videreførte sine studier i komposition, musikteori og klaver hos bl.a. Nikolai Korndorf, Juri Cholopow, Samvel Alumjan og Sergej Balassanjan.

1984 bestod Katia Tchemberdji alle eksamener med udmærkelse. Herefter underviste hun indtil 1990 på Gnessin Akademiet, og i 1986 blev hun optaget i den sovjetiske komponistforening.  

Siden 1990 har hun boet og arbejdet i Berlin og har fået tysk statsborgerskab. 
Hun er efterspurgt både som komponist og pianist og har fået talrige invitationer til internationale festivaler  inkl. Kuhmo Kammermusikfestival in Kuhmo i Finland, Berliner Festwochen, Musik-Biennale Berlin, Tage für Neue Musik Zürich m.fl.

Ved siden af talrige solistoptrædener har hun flere kammermusi-kalske samarbejder med bl.a. Boris Pergamenschikow, Natalia Gutman, Eduard Brunner, Alexander Melnikow, Britten-Quartet. Hun har lavet flere koncertrækker for Deutschland Radio og fået bestillinger fra anerkendte musikere og ensembler såsom  The Hilliard Ensemble, Münchener Kammerorkester, Scharoun-Ensemble og Komische Oper Berlin. 

 

Katia Tchemberdji om at være komponist:

“Hvorfor blev jeg komponist? Hvordan komponerer jeg? Disse spørgsmål har altid været svære at svare på for mig. På den ene side fordi jeg ikke kender de præcise svar, på den anden side fordi de er temmelig teoretiske overvejelser, der ikke er så relevante eller vigtige for mig.

Måske er hovedårsagen, at jeg godt kan lide at skabe ting og lade min fantasi blomstre. Hvad enten jeg tegner, skriver poesi printer 3D figurer, opfinder spil for børn eller komponerer, udspringer det af glæden ved at opdage noget inde i mit hoved. På det stadie myldrer tankerne så hurtigt frem, at jeg næsten ikke kan fange dem.

Der har altid været musik omkring mig siden min tidligste barndom. Min bedstemor komponerede på den anden side af væggen, spillede firhændigt med venner og kolleger og holdt prøver med sangere etc. Jeg er blevet fortalt, at jeg tidligt viste evner for musik, men jeg husker det ikke selv. Men så længe jeg kan huske, har jeg følt en overvældende glæde ved musik, at musikken rørte mig dybt. Det har altid været sådan.

Først nu oplever jeg, at alt hvad man har lært – forskellige slags analyser, krydsreferencer, associationer etc. kører sideløbende.

Hvad angår især komposition, kan jeg sige med sikkerhed, at jeg komponerer ”via øret”. Der er altid essentielle og udelukkende musikalske grunde til, hvordan jeg behandler det musikalske materiale i forhold til at videreføre flowet i musikken, valg af instrumentation – og jeg tøver ikke med at bryde tekniske principper, hvis det lyder bedre.

Betydningen af velafbalancerede proportioner (inden for tid og struktur) og en præcis dynamik er meget vigtig for mig. Og når jeg nogle gange – sjældent – får en følelse af at kunne befri mig selv fra min egen tankerutine et øjeblik – så er jeg virkelig glad.”

Poul Ruders

Poul Ruders er født i 1949 og fik klavertimer fra 7-årsalderen, og fra han var 14 endvidere orgelundervisning hos Finn Viderø. Han er student fra Sankt Annæ Gymnasium 1968 og efter et halvt år som musikstuderende ved Københavns Universitet skiftede han til Det Fynske Musikkonservatorium med orgel som hovedfag og komposition som bifag hos Ib Nørholm med sideløbende undervisning i instrumentation hos Karl Aage Rasmussen.

Efter kun ét år blev Ruders smidt ud af konservatoriet, fordi han var udeblevet fra en eksamen. Det passede ham fint, han ernærede nu sig selv som freelanceorganist- og komponist. Den såkaldte ”store organisteksamen” tog han som privatist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1975. Som komponist betragter Ruders sig som selvlært.

Produktionen over de sidste 50 år er massiv og dækker alle genrer.

I årene 1991 til 1994 boede han i London. Vendte derpå tilbage til Danmark og bor nu på Sydsjælland med sin kone Annette.

 

Poul Ruders om sin musik: “For jeg kan ikke lade være…

Vi skriver nu 2022, det betyder, at jeg kunne fejre – hvis jeg ville – 55-års jubilæum som komponist. I 1967 var jeg så småt begyndt at fumle med at skrive noder ned i et forsøg på at komponere. Så hørte jeg en indspilning af Pendereckis Threnodi for the Victims of Hiroshima. Hold da op! Det var sager, jeg havde aldrig hørt noget lignende (hvad andre heller ikke havde) og kastede mig straks ud i at forsøge noget lignende. På klaver.

Det lykkedes nogenlunde, efter devisen ”blind høne finder også korn”, altså begynderheld. Jeg kunne ingenting, vidste ingenting, og de følgende 13-14 år brugte jeg på at lære faget og beherske teknikken. Uden teknik kan man ikke bevæge sig, hvad enten man spiller et instrument eller komponerer.

Så i 1980 skete der noget. Four Compositions for 9 instrumenter blev til, og så gik det stærkt. Men jeg var 31 år gammel, den alder Franz Schubert havde da han døde, og det er jo en kendsgerning der styrker proportionssansen ganske gevaldigt…

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har skrevet en farlig masse musik, i alle genre. 5 symfonier, 5 operaer, et hav af solokoncerter – og så ”det løse”.

Men hvorfor komponere klassisk musik i en tid, hvor de fleste ikke engang aner, hvad en komponist er for en størrelse?

Det kliché-behæftede svar er selvfølgelig: ”fordi jeg ikke kan lade være”. Nu har klichéer det jo med tit at ramme rigtigt, så lad mig bare sige uden at rødme: ”…fordi jeg ikke kan lade være”.

Om et par år fylder jeg 75, og det har da strejfet mig, at så må det være nok. Jeg har gjort mit, så nu må det være på tide at sætte sig i gyngestolen på terrassen og læse Shakespeares samlede værker.

Men det ville ikke holde længe. Dagen efter ville jeg sidde ved klaveret igen, med blyanten løftet.”