Elena Firsova (f. 1950 i Leningrad) og Dmitri Smirnov (f. 1948 i Minsk) er uddannet ved konservatoriet i Moskva hos bl.a. Edison Denisov. I 1979 blev de blacklistet for at have deltaget i musikfestivaler i Vesten, og siden 1991 har de boet i England, hvor de har været huskomponister og gæsteprofessorer ved Cambridge University, Dartington College of Arts og Keele University.

De har begge en omfattende produktion, der inkluderer både opera, orkester- og kammermusik. Poesi er en af deres foretrukne inspirationskilder, Firsova har skrevet flere værker over digte af Osip Mandelstam, mens Smirnov har brugt tekster af William Blake i sin musik.

Deres musik opføres verden over af anerkendte orkestre, ensembler og musikere såsom Chicago Symphony Orchestra, Royal Concertgebouw Orchestra, London Symphony Orchestra, Brodsky Quartet, Riccardo Muti og Mstislav Rostropovich på prestigefulde festivaler, der inkluderer BBC Proms, Tanglewood Festival og Freiburg Festival.Min største musikalske bedrift er mine solokantater over digte af Osip Mandelstam. Jeg skriver dem med jævne mellemrum, og hver gang giver det mig en stærk kreativ impuls, der sågar fortsætter gennem de efterfølgende kompositioner. Nogle gange kan jeg endda bruge noget af det musikalske materiale fra mine vokale kompositioner i instrumentalværkerne som fx i Night Demons for cello og klaver. Eller bare en slags struktur fra vokalmusikken som i min nye klaverkvartet.

Endvidere kan min komposition for kammerkor, der bygger på Dostojevskys berømteste sætning fra Idioten: KRASOTA SPASYOT MIR (Skønheden skal frelse verden), ses som en slags credo for al min musik.

Elena Firsova Elena FirsovaJeg er overbevist om, at kreativitet – det at skabe noget nyt – næsten er det eneste, der berettiger vores eksistens og giver den mening. Jeg baserer min forståelse af kunstens og musikkens væsen på den simple tanke, at ødelæggelse af det gamle og forkastelse af fortidens bedrifter fører meget lidt positivt med sig, og at skaberens opgave er at kreere noget nyt baseret på syntesen af alt det værdifulde, der er akkumuleret fra fortiden.

At skrive musik er en passion, som man ikke altid kan redegøre for. At mærke sig selv som skaberen af nye lydorganismer, at få dem til at ånde og leve, er en af de stærkeste følelser, man kan opleve. Og når jeg skaber en ny lydverden, vil jeg gøre den til en perfekt og harmonisk helhed. Denne opgave er ekstremt svær, og hver ny komposition er kun et skridt på vejen til at opnå det.

For at kunne præstere dette, lader jeg mig guide af min ide om, hvordan musikken skal være ideelt set. Den indeholder den klanglige erfaring af tidligere perioders lyd, sammenfatter de mest forskellige stilarter, den har ingen forbudte intonationer, akkorder eller strukturer, men samtidig er hele dens struktur bestemt af en enkelt idé, og derfor er der både integritet og stilsikkerhed. Den har et passende forhold mellem en rationel strukturering af det musikalske materiale og den frie fantasi. Et brud på denne balance i den ene eller anden retning medfører en kvalitetsforringelse.

Dmitri Smirnov Dmitri SmirnovNicklas Schmidt (f. 1976 i Aarhus) er uddannet ved Skt. Petersborg Statskonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I de seneste år har han især markeret sig som ophavsmand til orkestral filmmusik og modtog i 2017 Carl Prisen som årets filmkomponist.

Han har samarbejdet med bl.a. DR SymfoniOrkestret, Brussels Philharmonic og Malmö Symfoniorkester og sideløbende skrevet en lang række kammer- og korværker samt skabt musikken til f.eks. det Reumertnominerede musikdramatiske værk Det tabte land i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester og Vendsyssel Teater.

På den europæiske scene gjorde han sig i 2006 bemærket med strygenonetten Hymn to Chances Lost ved en kammerkoncert i Zürichs legendariske koncertsal, Tonhalle, og i 2013 en del af Danmarks bidrag til EU Month of Culture i Washington D.C.Jeg har altid været optaget af musik, som sætter gang i både den indre og ydre biograf. Musikkens nære kobling med vores underbevidsthed åbner for billedskabende og stemningsskabende oplevelser i selskab med mit musikalske univers. Det melankolske og romantiske stikker ofte hovedet frem i mine værker. I mange tilfælde næres musikken af en enkelt idé, som kan have sit udspring i matematikkens, litteraturens eller filosofiens verden. Hvad sker der for eksempel, hvis man tager et kendt tema fra Ravel og udsætter det for det matematiske princip ekstrapolation?

Nicklas Schmidt Nicklas Schmidt