Deprecated: The behavior of unparenthesized expressions containing both '.' and '+'/'-' will change in PHP 8: '+'/'-' will take a higher precedence in /customers/9/e/c/rudersdalsommerkoncerter.dk/httpd.www/wp-content/plugins/easy-tables-vc/lib/vc_table_param.php on line 51
Farlig koncert – Rudersdal Sommerkoncerter
skip to Main Content

NeoQuartet

Tirsdag den 24. august 2021 kl. 19.30
18.45-19.15 Joanna Tamborska fortæller om polsk plakatkunst

Dette er festivalens farlige koncert! Den højtspecialiserede polske strygekvartet NeoQuartet har fokus på vores egen tids musik og optræder her med et dansk-polsk program. De uropfører en ny strygekvartet af Simon Christensen, ligesom de har kastet sig over årets danske festivalkomponist, Thomas Agerfeldt Olesen.
Asiatisk musik spiller sjældent nogen stor rolle i de danske koncertsale, men NeoQuartet samarbejder med komponister fra hele verden. Her opfører de et værk skrevet til dem af den kvindelige japanske komponist Nakamura Noriko.
Fra hjemlandet har de medbragt en kvartet af den nyligt afdøde Krzysztof Penderecki, der allerede i levende live var en legende.
Hvis du gerne vil overraskes og ikke er bange for at blive provokeret, så er dettte koncerten for dig!
Ud over musikken er Polen i kendt for en enestående plakatkunst, der både tæller film-, teater- og udstillingsplakater samt plakater med politiske budskaber. Joanna Tamborska, der har arbejdet for Det Danske Kulturinstitut, fortæller historien om den på en gang raffinerede og folkelige kunstart.

NeoQuartet
Karolina Piątkowska-Nowicka, violin
Paweł Kapica, violin
Michał Markiewicz, bratsch
Krzysztof Pawłowski, cello

Billetter
Billetter sælges via Ticketmaster eller ved indgangen.
Pga. pladsrestriktioner opfordres publikum til at bestille på forhånd via Ticketmaster.
Køb 5-rabat og spar 50 kr. per billet.
Program
Krzysztof Penderecki (1933-2020)Strygekvartet nr. 2 (1968)
Thomas Agerfeldt Olesen (f. 1969)Strygekvartet nr. 5 "Plappergeister" (2011)
Simon Christensen (f. 1971)Strygekvartet nr. 3
Noriko Nakamura (f. 1965)XII Gloria for String Quartet – 12 interconnected musical landscapes (2020)
NeoQuartet

NeoQuartet er en polsk strygekvartet, der har dedikeret sig til moderne musik, som de ofte kombinerer med visuel kunst, moderne dans og elektronik. Kvartettens mål er at samarbejde med nye komponister og udbrede deres musik til et bredere publikum. De har spillet adskillige koncerter ved nogle af de vigtigste festivaler i Europa, Kina, Sydkorea, Japan og USA. Ensemblet har indspillet 10 cd’er for polske, tyske, græske og amerikanske pladeselskaber. I 2018 vandt de Pomeranian Art Award 2018, ligesom de har været nomineret til andre prestigefulde polske priser inkl. Sztorm Roku og Fryderyk (polsk grammy). Siden 2012 har de haft deres egen festival i Gdansk.

Back To Top