Romantisk Trio

Stærnes-Dolgintseva-Sørbø Klavertrio

Birgitte Stærnes, violin – Nina Dolgintseva, cello – Jan Gunnar Sørbø, klaver

Den norske violinist Birgitte Stærnes har tidligere gæstet Rudersdal Sommerkoncerter og er nu tilbage med en klavertrio bestående af nogle af Norges fremmeste musikere. Hun har selv givet koncerter over det meste af verdenen, og i maj udkom hendes seneste indspilning, hvor hun er solist i en ny norsk violinkoncert.
Nina Dolgintseva har studeret bl.a. hos den legendariske Mstislav Rostropovich og er nu ansat ved Den Norske Opera & Ballett.
Jan Gunnar Sørbø optrådt som solist bl.a. i Slovakiet og er en af de få pianister, der har kastet sig over en samlet opførelse af Bachs Das Wohltemperierte Klavier.

Tchaikovskys monumentale klavertrio er komponeret 1881-82 i Rom og har undertitlen Til minde om en stor kunstner med henvisning til vennen, dirigenten og komponisten Nikolai Rubinstein, der lige var død. Tchaikovsky var fortrinsvis orkesterkomponist og afviste først at komponere for trio. Han blev dog tilfreds med værket, omend han mente, at det var blevet meget symfonisk.
De to første satser i Auerbachs 1. klavertrio er skrevet kort efter, at hun 17 år gammel havde forladt Sovjetunionen alene og ikke vidste, om hun ville se sin familie igen. Sidste sats blev tilføjet 4 år senere, og her forener hun alle de væsentlige temaer i værket.

Program

 

Lera Auerbach (f. 1973) Klavertrio nr. 1
Pyotr Ilyich Tchaikovsky (1840-1893) Klavertrio i a-mol op. 50 À la mémoire d’un grand artiste (1881-82)

Dato

13. august 2023
}

Tidspunkt

15:00 - 90 min

Sted

Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13, 2840 Holte