Spejlinger i tid – Rudersdal Sommerkoncerter skip to Main Content

Rudersdal Kammersolister

Torsdag den 15. august 2019 kl. 19.30
18.45-19.15: Omvisning ved Niels Peter Stilling

De tre strygere fra Rudersdal Kammersolister går solo med musik af Bach og Telemann sat over for nye kompositioner af årets tre festivalkomponister. Hør hvordan komponisterne i hver sin tidsalder får instrumenterne til at synge under buerne i Birkerød Kirke.
Christine Pryn, violin
Mina Fred, bratsch
John Ehde, cello

Billetter

Billetter sælges via Ticketmaster eller ved indgangen

Spejlinger i tid
J.S. Bach (1685-1750)Partita nr. 1 i h-mol for violin BWV 1002 (1720)
Nicklas Schmidt (f. 1976)Fluctuation 13 for cello (2018)
Georg Philipp Telemann (1681-1767)Fantasia nr. 11 i B-dur for bratsch (1735)
Dmitri Smirnov (f. 1948)Meditation for solo bratsch, op. 183 (2015, uropførelse)
Elena Firsova (f. 1950)Fantasia for violin op. 32 (1985)
J.S. BachSuite nr. 1 i G-dur for cello, BWV 1007
Spejlinger i tid

Under Birkerød Kirkes berømte kalkmalerier optræder Rudersdal Kammersolisters tre strygere med soloværker fra barokken og nutiden. Kombinationen af tidlig musik og ny musik har ofte figureret på Rudersdal Sommerkoncerters programmer. Spejlingen på tværs af tid er interessant og giver altid en anden og mere nuanceret oplevelse af værkerne, end hvis de kun opføres sammen med jævnaldrende kompositioner.

Bachs soloværker for violin og cello er i dag et must for alle violinister og cellister. Det var imidlertid først i begyndelsen af 1900-tallet, at både musikere og publikum for alvor begyndte at værdsætte dem takket være virtuoserne Joseph Joachim og Pablo Casals, der tog dem på repertoiret.
Violinværkerne er dateret til 1720, hvor Bach var kapelmester i Köthen. Det var i denne periode, at han skrev det meste af sin verdslige instrumentalmusik inkl. Das Wohltemperierte Klavier, Brandenburgkoncerterne og violinkoncerterne.
Originalmanuskriptet til cellosuiterne er gået tabt, og man kender derfor heller ikke det præcise årstal for tilblivelsen, men baseret på stilen menes de også at være komponeret i Köthenperioden, dog lidt tidligere end violinværkerne.

Med over 3000 kompositioner regnes den jævnaldrende Telemann for en af de mest produktive komponister nogensinde. Blandt de kendteste af hans soloværker er serierne af fantasier for henholdsvis violin, fløjte, viola da gamba og cembalo. Violinfantasierne blev udgivet i Hamborg i 1735, og i modsætning til Bach var Telemann under indflydelse af den lettere italienske stil, selvom den tyske tradition for polyfoni også skinner igennem. De spilles ofte på bratsch, som med sin mørke klang har mere til fælles med barokviolinens udtryk, end den moderne violin har.

Når komponister siden har skrevet solomusik for strygere, har de ofte på den ene eller anden måde forholdt sig til Bach. Det gælder også Nicklas Schmidt, hvis Fluctuation 13 for cello består af tre dele, hvoraf den første gentages til sidst. 1. del er inspireret både af Balkan-musik, Bach og amerikansk minimalisme. 2. del består af toner, der fremkommer ved at omregne pi til et 12-talssystem matchende tonerækken, og en rytme baseret på Fibonacci-talrækken. I 3. del høres en romantisk melodi i det høje register, inden 1. del vender tilbage.

Dmitri Smirnov skrev sin Meditiation for bratsch til en ven, som var ansat i orkestret ved Bolshoi Teatret. Stykket består af to satser, og i 2. sats citerer Smirnov sit eget værk, Årstiderne.
Elena Firsovas fantasi for violin har også en indirekte forbindelse til Bolshoi Teatret. Hun fik en hastebestilling på et solostykke, mens hun var i gang med at komponere et større ensembleværk til solospillere fra teatret. Da hun var så fordybet i det materiale, valgte hun også at bruge det i solostykket. Alligevel er de to kompositioner endt med at blive vidt forskellige.

Læs om musikerne under koncerten “Verdenspremierer”

Back To Top