Fandango i Høsterkøb – Rudersdal Sommerkoncerter
skip to Main Content

Scandinavian Guitar Duo

Tirsdag den 17. august 2021 kl. 19.30

Scandinavian Guitar Duo tager publikum med på en rejse fra nordiske toner af Carl Nielsen og Harald Sæverud over Händel til sydens sol i form af fyrige spanske toner af Rodrigo og Granados. Musikken tager også en afstikker til fjernøsten, da både Carl Nielsen og Rodrigo har hentet inspiration i de orientalske toner. Programmet byder derudover på uropførelser af begge årets festivalkomponister.

Scandinavian Guitar Duo:
Jesper Sivebæk og Per Pålsson, guitarer

Billetter
Billetter sælges via Ticketmaster eller ved indgangen.
Pga. pladsrestriktioner opfordres publikum til at bestille på forhånd via Ticketmaster.
Køb 5-rabat og spar 50 kr. per billet.
Program
G. F. Händel (1885-1759)Grande Chaconne i G dur
Thomas Agerfeldt Olesen (f. 1969)Berceuse (uropførelse)
Carl Nielsen (1865-1931)Orientalsk Festmarch
Harald Sæverud (1897-1992)Rondo Amoroso
Enrique Granados (1867-1916)Danza Española Orientale, Fandango
Joaquin Rodrigo (1901-1999)Allegro fra Tonadilla
Franghiz Alizade (f. 1947)Fantasie (uropførelse)
Gabriel Fauré (1845-1924)Dolly Suite op. 56
Scandinavian Guitar Duo

Spilleglæden, udstrålingen på scenen og alsidige og spændende koncertprogrammer er blevet varemærke for Scandinavian Guitar Duo, og ikke kun i Danmark har duoen høstet roser. En af verdens allerstørste guitar-stjerner John Williams gav sin ubetingede anerkendelse af duoen, og udbrød spontant om deres spil: ”Den bedste fortolkning jeg endnu har hørt, kontrasterne i jeres spil er imponerende!”.

Startskuddet kom, da de i 1993  vandt 1. prisen i Danmarks Radios Kammermusikkonkurrence, og placerede dermed den klassiske guitar i toppen af dansk kammermusik.
Siden fulgte en række andre priser inkl. Sonningfondens særlige ”Segovia Pris”, stiftet af den legendariske spanske guitarist Andres Segovia, da han modtog Sonningprisen. Per Pålsson og Jesper Sivebæk har yderligere markeret sig ved individuelt, at vinde 1. og 2. priser i internationale guitarkonkurrencer i Italien, Frankrig og Spanien.

Back To Top