Kirkerummet fyldes af klang ved denne specielle koncert, hvor orgel og sang afløses af korte elektroniske intermezzi.
Flemming Dreisig, tidl. domorganist i Københavns Domkirke og professor på konservatoriet, har været en af Danmarks førende organister siden 70’erne. Han får følgeskab af tenoren Adam Riis, medlem af DR VokalEnsemblet, Theatre of Voices og Ars Nova. De optræder sammen i arier fra Händels opera Xerxes og Haydns Missa Cellensis, Cèsar Francks smukke La Procession samt Prophecy af Lera Auerbach.
Fremming Dreisig spiller derudover musik både af barokmestrene Bach og Händel og danske komponister. Han har selv arrangeret Carl Nielsens 3. symfoni Espansiva for orgel og spiller her 2. sats. Leif Thybo var elev af Carl Nielsens elev, Finn Høffding, og selv en anerkendt organist. Dreisig opfører hans Snurrepiberi, komponeret til orgelbyggeren Th. Frobenius’ 80-års dag.
Med inspiration i orgelets mange klangmuligheder bringer komponisterne Carsten Bo Eriksen og Ejnar Kanding den akustiske virkelighed ind i en anden dimension i to elektroniske indslag.
Program
J.S. Bach (1685-1750) |
Præludium og fuga, D-dur (BWV 532)
|
Georg Friedrich Händel (1685-1759) | Largo “Ombra mai fu” fra operaen Xerxes |
Georg Friedrich Händel (1685-1759) |
Af Concerto Grosso i g-mol op. 6
|
Elektronisk indslag | |
Joseph Haydn (1732-1809) | Et incarnatus est fra 5. Missa Cellensis |
Carl Nielsen (1865-1931) | Andante Pastorale fra Sinfonia Espansiva |
Lera Auerbach (f. 1973) |
Prophecy op. 67 (2002)
|
Elektronisk indslag | |
Leif Thybo (1922-2001) |
Snurrepiberi (1965)
|
César Franck (1822-1890) | La procession (1888-89) |
César Franck (1822-1890) | Sortie i f-mol |