Lys og mørke

Polina Fradkina, klaver - Sonja Vesterholt, film og oplæg

Koncertens titel kan tolkes i mange retninger. Sorte og hvide tangenter. Dur og mol. Og den aktuelle situation, som aftenens kunstner befinder sig i. Polina Fradkina kommer fra Skt. Petersborg – en af de smukkeste og mest kulturelle byer i Europa, men har måttet flygte til Danmark pga. det politiske mørke, der har sænket sig over hendes hjemland. Hun har en international karriere med koncerter i bl.a. Tyskland, Finland, Italien, Frankrig og Israel og forsker derudover i sammenhængen mellem musik og psykologi. 

Koncertens første halvdel er helliget præludier. Oprindeligt er et præludium et forspil til gudstjenesten, men siden Bach skrev Das Wohltemperierte Klavier, som består af præludier og fugaer i alle tonearter, er det blevet en disciplin i sig selv. Programmet bevæger sig fra lys til mørke i præludier af Chopin, Shostakovich og Lera Auerbach.

I anden halvdel hylder Polina Fradkina lyset med Simple Things af My Beautiful Decay 1973, der søger skønheden i det enkle, og slutter af med Mozarts vidunderlige sonate nr. 12 i F-dur.

OBS: 18.15-19.15 viser filminstruktør Sonja Vesterholt dokumentaren Musikken i en belejret by om uropførelsen af den 7. symfoni under belejringen af Sankt Petersborg i 2. Verdenskrig.

Program

 

Frédéric Chopin (1810-1849) Fra 24 Præludier op. 28 (1834-39)
Dmitri Shostakovich (1906-1975)
Fra 24 Præludier op. 34 (1932-33)
Lera Auerbach (f. 1973) Fra 24 Præludier op. 41 (1999)
Carsten Bo Eriksen (f. 1973) Simple Things
W.A. Mozart (1756-1791) Sonate nr. 12 i F-dur KV332

Dato

17. august 2023
}

Tidspunkt

19:30 - 120 min

Sted

MantziusLive, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød