Klezmer møder roma

Mazel Klezmer Band, George Mihalache, Benita Haastrup

MAZEL KLEZMERBAND MED GÆSTER
Mette Smidl, violin – Kristoffer Nybye, klarinetMichael Møller, bas og guitar
Ronen Thalmay, vokal – Frode Andersen, accordeon – George Mihalache, cimbalom – Benita Haastrup, percussion

 

Har klezmer og romamusik noget med hinanden at gøre? Ja! Selvom de begge har sin egenartede musikalske identitet og sit eget udtryk, så har de rigtig mange stiltræk til fælles. Roma- og klezmermusikerne i det gamle Østeuropa og på Balkan har altid inspireret hinanden og ”lånt” musikalsk materiale af hinanden.

Ved Rudersdal Sommerkoncerters traditionsrige afslutningskoncert tager Mazel Klezmerband udgangspunkt i den østeuropæiske klezmertradition, men sætter også kurs mod det forjættede land, Amerika, sammen med de emigrerende jøder. Bandet suppleres af den rumænskfødte cimbalom-spiller George Mihalache, der er vokset op i en familie af rumænske romamusikere, de såkaldte lautari, hvis musikalske arv går mange hundrede år tilbage. Georges bedstefar lærte ham traditionen tro at spille efter gehør, og i hans virtuose spil med to pinde mod instrumentets utallige metalstrenge mærkes tydeligt den rumænske romatradition. Udover hans egen komposition Sigøjner Passion – en rejse fra øst mod vest, medvirker George i Mazel Klezmerbands feststemte repertoire.

Koncerten rummer endnu en gæstesolist, den danske percussionist Benita Haastrup. Hun har modtaget flere priser, inkl. Ben Webster Prisen, og har turneret i Europa med kendte stjernemusikere, ligesom hun selv leder flere orkestre. Mazel Klezmerband har nydt godt af hendes levende og farverige spil på en tidligere albumudgivelse.

Siden starten i 1998 har Mazel Klezmerband givet koncerter i ind- og udland, bl.a. ved jødiske festivaler i Kraków og Warszawa. De kombinerer ofte musikken med andre kunstformer fx film, maleri og dans. Rudersdal Sommerkoncerters afslutningskoncert finder traditionen tro sted på den smukke Langkærgård – stor tak til ejerne, Anne-Marie og Erik Bang Christensen.

 

Program

 

Traditionel jødisk klezmermusik og jazzstandards. Programmet annonceres fra scenen.

Dato

31. august 2025
}

Tidspunkt

15:00 - 120 min

Sted

Langkærgård, Attemosevej 169, 2840 Holte